Når orkanen kommer

Sanum nyhedsbrev 7. december 2015

Jeg har det sidste halve år været i den mest intense periode af mit liv. Jeg er blevet udfordret på så mange planer – og i så mange lag. Lige nu er det nærmest umuligt at fatte, hvordan jeg kan stå og være i det. Men det kan jeg! Jeg føler – og jeg mærker, at jeg er levende. Hver eneste dag mærker jeg min krop, mit liv, mine følelser – og de bevægelser de er,  både i form af glæde, men i denne tid særligt gennem den smerte og sorg, der er tilstede i mit liv lige nu………..

Jeg har det sidste halve år været i den mest intense periode af mit liv. Jeg er blevet udfordret på så mange planer – og i så mange lag. Lige nu er det nærmest umuligt at fatte, hvordan jeg kan stå og være i det. Men det kan jeg! Jeg føler – og jeg mærker, at jeg er levende. Hver eneste dag mærker jeg min krop, mit liv, mine følelser – og de bevægelser de er,  både i form af glæde, men i denne tid særligt gennem den smerte og sorg, der er tilstede i mit liv lige nu.

Mine følelser pulserer gennem min krop, og selvom de er smertefulde, så ved jeg, at de er med til at gøre mig levende, fordi de er i bevægelse. Jeg kan mærke, at det, at mine følelser er i bevægelse – at de kan passere gennem mig, er min redning, min healing. Når livet bliver så usikkert, som det er for mig i denne tid, så er det min tillid til at bevægelsen er min vej til healing, der giver mig styrken til at stå igennem det.

Jeg kan mærke, at det lige netop er den bevægelse – at jeg lader mine følelser være levende, at jeg er til stede i dem og mærker dem, der gør, at jeg kan stå oprejst. Det har været meget paradoksalt for mig at opdage, at jeg i denne periode – med så meget sorg og smerte – aldrig har følt mig så stærk som nu. Det er ikke en styrke, der har taget form af vrede, frustration, vilje eller trods – men derimod en styrke, der er drevet af et åbent hjerte – mit håb, min kærlighed og min tillid til livet.

Helt basalt, og det jeg mærker så tydeligt lige nu er, at det vi ikke dør af bliver vi stærke af.  Jeg kan mærke at sorgen og smerten er bevægelig, den har ikke sat sig fast og det er det der gør mig stærk. Smerten og sorgen bliver en del af min bevægelse og det er den bevægelse der giver mig healing og frihed.

Det er som om smerten og sorgen blender sig med  livsenergien og derved bliver det en ingrediens, som bliver en del af det liv der er i mig og ikke en klump der ligger og spærrer og lukker for flowet, for livet.

Så istedet for at blive en tung massiv følelsesklump, der ligger og blokerer for livskraften og livets flow, så bliver følelserne en drivkraft af kærlighed, tillid og håb, der åbner op og giver nye muligheder.

Når bevægelsen stopper, når følelserne skaber blokering for livets flow, så er det, at problemerne opstår. Det er disse blokeringer, der stille og roligt begynder at æde os op indefra. Det er det, der kan dræbe os – måske ikke på sekundet, men langsomt over tid, hvis vi ikke tør se det. Det er min overbevisning, at livet vil os så meget, at vi får mange muligheder og chancer for at  se og vælge det, der er det bedste for os. Men griber vi ikke de muligheder og chancer, der gives til os og blot forsætter, som vi altid har gjort – ja, så forsætter det med at æde os op og tære på livsenergien, indtil der ikke er mere tilbage.

Så spørgsmålet er:

Tør vi vælge livet – eller fortsætter vi med at overleve livet?

Det er vigtigt at huske på, at hvor der er en vilje, er der et håb. Så tør vi gribe chancen, gribe livet, så er alt muligt. Som indianerne så fint siger det: “Når der er orkan på prærien, så flygter alle, men ikke bisonoksen. Den vender sig i stedet mod stormen, og går igennem den.” Vi kan ligeså godt lukke cirklen og møde smerten med det samme i stedet for at lukke ned og bære rundt på noget, der vil dræne vores livsenergi resten af livet. Så tør vi vende os mod orkanen og se, mærke, føle, anderkende og til sidst trække vejret ind i den – ja, så er det ren kærlighed. Og der er ikke noget som selvkærlighed ikke kan kurere.

Hvad er selvkærlighed?

Selvkærlighed kan have mange former, men en ting, der slår mig igen og igen, er, at vi i forbindelse med kærlighed til os selv på ingen måde kommer uden om kroppen. Hver gang jeg har oplevet noget, der har fået mine følelser til at stagnere, har jeg fluks været opmærksom og sørget for at sætte dem i bevægelse.

For mig har det betydet, at jeg har svøbt mig i min egen yogapraksis, fået kropsbehandlinger, deltaget i kurser, gået til terapi, forkælet mig selv med vinterbadning og sauna og smurt mig selv ind i kærlig omsorg med olier. Jeg har ladet havet rense mig og vinden tage mine skrig af sorg og smerte – og alle disse mange forskellige redskaber har gjort, at mine følelser ikke er stagneret, men forsat bevæger sig gennem mig og gør mig levende.
Istedet for at give sorgen og smerten plads til at sætte sig fast, har jeg tilladt det modsatte – ved hjælp af mange års praksis og observation af mig, er jeg blevet mere obs på når følelserne sætter sig fast og været bedre i stand til at skubbe dem i bevægelse.

Det har givet mig styrken til at gå mod orkanen i stedet for at flygte og givet mig modet til at række ud og bede om hjælp, når jeg har haft brug for det.

Som kropsbehandler, yogaunderviser og intuitiv vejleder glæder jeg mig hver dag over, at jeg ikke kun står og mærker livet pulsere frit i min egen krop, men også har muligheden for at hjælpe andre mennesker til at mærke livet bevæge sig. At få lov til at være en del af den bevægelse orkanen sætter i gang hos både mig selv og andre er en velsignelse, som jeg dagligt føler mig taknemmelig for.

Jeg glæder mig til at møde dig i orkanens på briksen og/eller til en Sanum-session med yoga og vejledning.

Rigtig glædelig jul og godt nytår

Smil Rikke