Ser vi virkelig virkeligheden eller?

Hvordan har din sommer været?

Har den skænket dig ro og ny energi?

Energi komme i mange former. Ofte tænker vi,  at det kommer, når vi slapper af og er væk fra presset. At når vi bare kan slappe af, så skal den nok komme. Men gør den nu også det? Er det virkelig virkeligheden?

Jeg har allerede haft en del på briksen her efter min sommerferie, og mange er kommet og har sagt, at de har haft en træls sommerferie – af mange grunde.

Når de begynder at afspænde gennem den fysiske bevægelse, der er i behandlingen, og vi har fået talt os lidt ind til sagens kerne, viser det sig ofte at være noget helt andet.

Vi ser ofte ikke den virkelige virkelighed.  Vi ser ofte bare noget, der tricker energien og ikke den virkelig virkelighed.

Fx lider nogle mennesker af flyskræk. Det er ikke flyet i sig selv, der udløser frygten – og det kan personen måske godt forstå med sit intellektet. De kan sandsynligvis sagtens rationalisere om, at der dør flere mennesker i trafikken hvert år end i flystyrt, men det hjælper ikke nødvendigvis personen med at håndtere flystrækken. Årsagen til det er, at skrækken er relateret til den energi, flyet repræsenterer. Det traume eller den forskrækkelse flyet tricker.

Når vi mennesker oplever forskrækkelser og går i chok, så fryser vi. Vi stopper med at trække vejret, og kroppen låser sig i en stivhed. Gennem livet får vi mange forskrækkelser og chok, og hver gang låser åndedrættet sig fast, og kroppen fryser. Fordi vi er intelligente væsner, så kan vores hjerne sige ”Jeg forstår, at jeg har været i et chok, at jeg er blevet forskrækket, men nu må jeg rejse mig og gå videre i livet”. Men det er ikke ensbetydende med, at kroppen og åndedrættet følger med. Så mange mennesker går med en masse forskrækkelser og chok, som vi lærer at holde ud og leve med.

Vi ser det slet ikke. Og når vi går med dem i lang tid, så forkalker denne indstilling i os, og vi lærer at se livet gennem denne holdning. Sagt med andre ord så ser vi livet gennem den fastlåste indstilling.

Når noget er fastlåst, bliver det snævret. Som at se livet gennem en snavset rude. Hvad er det egentlig, der er derude. Min kæreste? …min mor? …Ja, det er ikke altid til at se forskel, og så er det, at vi blander tingene sammen. Hvad er det, der er derude? Et chok, hvor jeg mistede alt, dengang jeg var barn……..Så når jeg nu ser en flyvemaskine, så ser jeg ”miste alt – miste kontrollen” …….og så forveksler jeg det ene med det andet… – og så tør jeg ikke flyve?

Vi ser på den måde ikke den virkelige virkelighed. Vi ser forskrækkelsen, chokket. Vi mærker energien fra dengang, og så er det det alarmberedskab, der slår til. Det gamle chok, det gamle traume. Ikke nødvendigvis det der sker lige nu  – i den virkelig virkelighed.

Vi kan godt forstå det med vores hjerner, men det er ikke det samme som at føle og mærke det.

Mine erfaringer er, at energi kommer, når vi tør se, mærke og føle, hvad der er på spil i os, lytte til det og så navigere efter det. At det er det, der får os til at slappe af, det der sætter os fri og giver os energi.

Når vi laver yoga, åbner og styrker vi mange ting, så vi blandt andet begynder at slappe af. Når vi slapper af, begynder kroppen at tø op, og mange af livets små forskrækkelser og chok kommer til overfladen. Og tør vi så gå ind i det, der er, så smelter vores fastlåsthed, og derigennem får vi energi til livets gang.

… og så er der alt det andet, som yogaen også kan. Træne vores muskler på en sund måde, massere vores organer, åbne for vores energibaner/meridianer og ikke mindst give os ro og indsigt.

Så tør du møde den virkelige virkelighed?…. ja….så kom til yoga d. 16 august på Frederiksberg og lær mere om, hvordan du møder din virkelige virkelighed på en vedholden og tåldmodig måde.  Eller gennen en kropsbehandling med vejledning hvor den virkelige virkelighed ofte bliver hurtigere synlig.

På gensyn
Rikke Hansen