Forårsfryd

Jeg har netop afsluttet et 3-dages fastekursus, hvor jeg har undervist og selv fastet med deltagerne. Det har endnu engang været en fantastisk oplevelse.
Det er vidunderligt at møde livet, som det er – både indeni os og uden om os. Jeg føler mig let og glad – og ikke mindst rolig med stor taknemmelighed for selve livet, der viser sig så tydeligt, når man arbejder med og igennem kroppen.

Jeg har fastet rigtig mange gange, siden jeg prøvede det første gang i Indien på en Ashram (en yoga skole). Her varede fasten et døgn, hvor jeg afstod fra føde for at vise min hengivenhed for Shiva – for Shiva energien. Der var en stor fest med dans, meditation og ofring i 24 timer, og det var fantastisk at prøve at faste på den mere spirituelle måde, som jeg vil våge pelsen at kalde det.

Siden da har jeg fastet på en anderledes måde, hvor man mere specifikt arbejder med kroppen for at opnå en større indsigt og forståelse for sig selv. Kroppen afspejler hele det liv, vi har levet. Den viser, hvad vi tænker og føler – og ofte også mere end hvad vi selv har bevidsthed om.

At arbejde med – og gennem  – kroppen giver så god en grobund for at se, hvem vi er. Vi kan have nok så meget viden og bevidsthed om os selv, men hvis der ikke handling bag, så er det på mange måder værdiløst. Handling og bevægelse ligger naturligt i kroppen, og det er her vi på bedste måde kan få noget til at ske.

Det er blevet meget tydeligt for mig gennem det sidste år – især efter mit sidste Indiens kursus, årets saltvandsudrensninger og ikke mindst efter denne faste – at det er bevægelse, der er kernen til løse manges laster. Det er flow.

I ayurvedaen er det første, man gør, når man behandler et menneske – faktisk uanset lidelse – at få gang i tarmsystemet – at få fordøjelsen til at fungere optimalt.

I saltvandsudrensningen, som jeg selv har udført en masse gange og har afholdt en del kurser i, er hele formålet netop at få bevægelse i tarmen. At drikke så meget saltvand, at den til sidst må slippe og begynde at bevæge sige. Det samme kan siges om fasten, hvor der kan skabes bevægelse gennem træning eller meridian massage.

Stagnation låser. Det er en naturlov, og noget man kan opleve alle steder i vores hverdag. Der er bevægelse i universet. Vi ved, at planeterne bevæger sig konstant. Når hjertet stopper med at bevæge sig, stopper bevægelsen af blod, af livet. Når der bliver lukket af til et vandhul, så kommer der plummervand. Et forhold, som står stille, dræner. En plante, der ikke får vand, stopper med at vokse og dør. Mennesker, som låser sig fast i en følelse eller et chok, låser sig fast ……og til sidst visner vi og dør. Det er en naturlov, som gælder for os alle. Så livet kræver, at vi hele tiden er i bevægelse.  At vi hele tiden har flow i os både fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og spirituelt.

Som jeg ofte skriver, så fører alle veje til Rom. Vi kan frit vælge hvilken vej, hvilket redskab vi ønsker at bruge til at skabe bevægelse og flow. Vi kan få lige det, der passer os, vi skal bare turde gøre det.

Jeg har mine måder og dem deler jeg gerne med jer gennem de tilbud, du kan læse om her i nyhedsbrevet.

Jeg håber vi ses til en bevægelig seance

Smil
Rikke Hansen