Saltvandsudrensning – et redskab til at møde dig selv

I dag er det blevet meget moderne at udrense, detoxe og faste. Både i form af juicekurer og proteinkurer m.v. – men også gennem fx hot yoga, hvor man gennem yogaen sveder kroppens affald ud.

Men for hvad? Af hvilken grund?

Drivkraften bag disse kure er meget ofte et ønske om at være fit og se godt ud – og der er ikke meget, som vi ikke er villige til at udsætte os selv for i dag for at opnå disse skønhedsidealer. Flere af os går endda så langt som til at lægge os under kniven. Vi overser fuldstændig, hvilke signaler og hvilket budskab kroppen sender til os – hvad kroppen i virkeligheden siger til os selv!

For når ubalancer viser sig i kroppen, er det et signal om, at noget ikke er godt – at noget i kroppen ikke trives. “Noget” er ked af det. “Noget” er forsømt. “Noget” er presset.
I dagens Danmark – i vores kultur – ser man blot disse ubalancer som noget dårligt, noget der bare skal gå væk. Vi tager piller, gemmer os – og bliver i nogle tilfælde opererede for at fjerne det, der er lidt for meget af – eller tilføje noget af det, der er lidt for lidt af.

Dermed overser – eller undertrykker – vi fuldstændig vores intelligente krop, der så tydeligt og klart siger til os, at noget er galt.

Jeg tror ikke på “pludseligt”

Jeg hørte fx for noget tid siden nogen tale om en mand, der pludselig faldt om med hjertestop og døde. Men jeg tror ikke på, at der er noget, der hedder pludseligt i den forbindelse. Jeg tror på, at vi får rigtig mange varsler, men at vi ikke vil forstå dem – og ofte i stedet ignorerer dem eller skubber signalerne væk. Vi har ikke tid eller overskud til at gå ind i dem. De er i vejen, og vi vil have, at de skal gå væk. Efter min mening er vi kommet alt for langt væk fra os selv – fra vores natur. Vi navigere kun på overfladen og forstår I-phone sprog bedre end kropsproget.

Når vi kun ligger vægt på overfladen, mister vi dybden i os selv, til os selv og til hinanden.  Tænk på, hvor mange udtryk der gemmes væk, hvis vi fx får en plastikoperation? Faktum er, at vi mennesker kun lytter ganske lidt til de faktiske ord og mere til kroppens udtryk.

Helt op til 80 eller 90 procent af et menneskets kommunikation er tilskrevet kropsproget og det man kalder non-verbalkommunikation. Så når vi fjerner udtryk eller glatter ansigtet ud, bliver resultatet, at vi mister muligheden for, at andre mennesker kan fornemme os – og vores signaler bliver misvisende.

Der får mig til at tænke over, hvad der ligger bag det at glatte noget ud? Er det en måde at skjule noget, vi ikke tør vise? Eller er det noget, vi ikke tør stå ved?

Vi er i forvejen så gode til at skjule vores oprindelighed, vores autencitet, vores sande jeg ved at pakke følelser væk. Så når de så samtidig også bliver glattet ud, kommer vi ganske langt væk fra os selv – og hinanden.

Så hvem er vi/jeg?

Tja, måske finder vi aldrig ud af det, for vi bliver påvirkede lige fra, vi ligger i vores mors mave til vi dør. …så er der i det hele taget noget, der hedder mig? Måske er vi bare det, vores forældre – vores omgivelser – former os til? Og så alligevel ikke helt, hvis du spørger mig?

På et eller andet niveau tror jeg på, at der er noget, der hedder mig. Gennem min nu 14-års – forholdsvis bevidste – selvudforskning er der kommet et lille omrids af, hvad jeg er. Hvem jeg i virkeligheden er – mere end den jeg er skabt til at være.  Uanset, hvordan jeg vender og drejer det, er der et sted, hvor der er noget, der virker mere som mig – hvor der er fuldstændigt flow og modsat et sted, hvor der ikke er hul igennem – hvor der ikke er flow.

Jeg tror på, at der – uanset hvordan vi vender og drejer det – er en stor kraftfuld frihed i at lære os selv at kende. Der er styrke i at tage sig tiden til at finde tilbage til det, der er mere os. Gennem min egen proces har jeg mærket, hvordan der både er frihed og en enorm styrke i at observere og se mig selv mere klart.

Og hvordan??? Som jeg ofte siger og skriver – så fører alle veje til Rom. Så det er bare at prøve en masse forskellige ting af og mærke efter undervejs, om det føles godt – om det er noget, der virker for en. Det kan være meget forskelligt fra menneske til menneske.

En af de veje og redskaber, der har virket for mig – og som jeg stadig benytter mig af, er saltvandsudrensninger og faster. Begge dele er set-ups, hvor jeg kan møde mig selv – mit inderste – ved at mærke min krop megere intenst. Særligt saltvandsudrensningen har hjulpet mig til at at forstå og mærke, hvad det vil sige at give slip – ja, egentligt helt enkelt, hvad et slip er.

For mig er et slip når noget lader sig manifesteres kropsligt og som letter bevægelsen i min krop. Det kan ses som en dyb udånding fra maven, der bare sker – helt uden vilje eller tvang.

Så det at evne at gøre noget indefra – det er det, der skaber det vedvarende. Når vi fravælger og tvinger noget igennem uden at have de dybereliggende årsager med, bliver det hårdt mod hårdt – det slår gnister og bliver en kamp, som man aldrig kan vinde. Jeg tror istedet på, at vi gennem forståelse og tålmodighed kan møde os selv – og dermed vælge det, der er godt for os. På den måde kan vi mærke, at det er det rigtige for os. Derfor er tilvalget altid det, der giver et bedre og mere vedvarende resultatet end et gennemtvunget fravalg.

Saltvandsudrensning er et blidt og tålmodigt set-up til at lære at mærke, hvad et slip er.

Gennem denne udrensning lærer du at forstå og mærke samspillet mellem det kropslige slip og den fysiske udrensning. Det at få tarmene til bevæge sig giver enormt mange både fysiske og psykiske fordele – man kan sige, at det både er gavnligt for det følelsesmæssige og fysiske velvære.

Har du fx nogensinde tænkt over, hvad sammenhængen mellem mave-tarmsystemet – og astma, allergi, irriteret tyktarm, forstoppelse, hold i nakken m.v. kan være?

Har du lyst til at fornemme det indre slip, og vil du gerne høre mere om sammenhængen mellem krop og psyke og den effekt, saltvandsudrensningen har på dig, er du velkommen til min saltvandsworkshop d. 23 april. Klik her for at tilmelde dig.

På glædelig gensyn
Smil Rikke