Anbefalinger

Læs hvad mine klienter og kunder har sagt om mig.

Kære Rikke,
Tusinde tak for sidst. Det var simpelthen den dejligste weekend og jeg har taget så  meget med mig. Jeg ville gerne have svaret dig før, men jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte eller slutte. For det har betydet sindssygt meget for mig. Jeg tror fx aldrig, jeg på den måde har turde være mig selv, sådan fuldstændigt, som jeg gjorde den weekend og jeg var så glad og lettet efterfølgende.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal beskrive det men nu prøver jeg. Der er et eller anden i din tilgang til livet, yogaen, undervisningen som taler sådan helt rent til mig – hvis det giver mening. Så TAK.

Trine Rys

Et sent men meget meget stort tak for en fantastisk yoga weekend. Du er for vild. På den gode måde. Og det du åbner for er vildt.

Carina W. Andersen
Rikkes kropsterapeutiske yoga og fastekursus har været så givende og en øjenåbner. At møde sig selv i et rum, der kan være til tider sårbart og ikke altid kønt, kan være udfordrende, men med Rikkes omsorgsfulde, ærlige og kærlige måde at være på, føles det trygt og tillidsfuldt.
Rikkes viden om kropsterapi  kombineret med fasten er stor og det giver tryghed og er meget tilfredsstillende.
Jeg skal helt sikkert med igen næste år ?
10 store stjerner
Alessia Campagner

Kære Rikke

Jeg blev meget rørt over din ærlige måde at fortælle om din oplevelse på og det den gjorde ved dig og hvordan du taklede det. Tak for at dele
Charlotte Skaarup

Kære Rikke.
Tak for din fine fortællinger via dine nyhedsbreve. Jeg beundrer dig for den måde, du nænsomt og vist deler dit arbejde med dig selv med os andre. Vi ses snart!
Kærlig forårshilsen fra Anne-Marie

Anne-Marie

Kære Rikke.
Jeg er ikke nogen “yoga-engel”, men har endelig fattet noget om balance. Og jeg elsker at bruge din cd. Det er stadig den gamle cd og jeg sætter den på om morgenen.
Taknemmelig hilsen Keren

Keren

Rikkes rolige og livskloge undervisning får mig til at føle både indre ro og flow. Jeg startede for 11 år siden – i en alder af 54 år – få måneder efter en chokerende skilsmisse, der afsluttede et meget langt ægteskab. Jeg var dybt rystet, havde jævnligt angstanfald, tabte mig mange kilo – og min krop var spændt op fra top til tå. Jeg fornemmede hurtigt, at jeg gennem Rikkes undervisning kunne tillade mig at lade de tunge tanker fare en stund og dermed opnå en kile af ro og stabilitet i mit indre kaos. Under yogaøvelserne kunne jeg i starten blive overmandet af pludselig gråd – med efterfølgende følelse af dyb lettelse – formentlig fordi de spændinger, som sad i kroppen efter chokket, blev bearbejdet både fysisk og psykisk. Gennem årene har Rikkes CD altid fulgt mig og jeg nyder med jævne mellemrum at få behandling hos hende og at følge undervisningen, hvor jeg bliver mindet om at være tålmodig og vedholdende – og at nyde livet.
Tak og tanker til Rikke

Birgitte Hagen, årgang 1949

Skønne Rikke.
Har været igennem et intenst tid. Og gang på gang vender jeg tilbage til, hvor taknemmelig jeg er for de redskaber du har bidraget med. Kroppen er et vidunder og den bedste ven til at guide. Tak. Forleden var jeg så forelsket i livet, at min krop næsten ikke kunne rumme mere. Grinte lidt, for kan huske du nævnte det en af de første gange jeg mødte dig. Og jeg tænkte: “Wow, tænk hvis man ku ha det sådan”. Tænker på dig og bliver helt rørt over din evne til at møde dig selv, selv i svære tider og tage det som livets gaver.
Kærlige knus Maria

Maria

Da jeg startede til yoga hos Rikke for snart 9 år siden var det bare for at prøve en anden motionsform, men kunne med det samme mærke, at det her var ikke bare motion for min krop men også for min sjæl og mig selv. Og så har Rikke en helt speciel måde, at komme under huden på én på, som en helt speciel stemning til hendes yoga timer. Jeg føler mig tryg hvilket jeg har brug for da yogaen hurtig blev en meget personlig rejse for mig. Året efter tog jeg med på hendes kursus i Indien. Det var en helt fantastik oplevelse, og jeg mødte mig selv på en helt ærlig og sårbar måde. Jeg fik meget bevidsthed om hvad kroppen og sindet kan sammen. Jeg er ikke en person, der skal udfordre mig selv med at løbe maraton eller lign., men jeg kan godt lidt at opdage mig selv. Det kan jeg kun gøre, fordi jeg er 100% er tryg ved Rikke. Hun er go til at møde mig hvor jeg er. Det har gjort det muligt for mig at prøve en masse ting sammen med hende; saltvandsudrensninger, faste-ture, Samsø familie retreat og ikke mindst hendes behandlinger. De sidste par år har været specielt hårde for mig, da jeg har været igennem mange fertilitetsbehandlinger, en længeventet graviditet, en skilsmisse, bristede håb og drømme. Jeg har selvfølgelig brugt min familie og venner til at tale med i timevis, men der er mange følelser, der stadig sidder i min krop. Ting jeg ikke får sagt og gjort. Når jeg ligger der på briksen hos Rikke, så er jeg helt blottet og sårbar, men Rikke er så fantastisk til at guide mig og hjælpe mig med de ting, jeg kæmper med i dagligdagen. Ikke nødvendigvis for at løse dem, men for at jeg lære at anerkende dem. Se dem, acceptere dem og leve med dem, som en del af mig som person. Hjælper mig på min livsvej, ved at være lige i nuet sammen med mig og guider mig lige så stille på den rette vej for mig. Og Rikke finder altid noget, der ligger dybere begravet, som jeg troede, jeg for længst havde ”fixet”. Så det er ikke altid en nem proces, men en meget nødvendig proces for mig. For at blive den bedste version af mig, at gøre de ting i livet, som gør mig lykkelig og gøre det helhjertet og have mig selv med hele vejen.

Stine Leihof 2015