Fastekursus – tid til eftertanke og stilhed
– 3 dages vand eller juicefaste med yoga, meditation, kropsterapeutiske øvelser, meridianmassage, stilhed og nærvær.

“Faste er et redskab som gør det nemmere at finde tilbage til os selv.”

Forårsjævndøgn markerer den klassiske fasteperiode mellem Fastelavn og Langfredag. Fasten blev i kristendommen brugt som “tid til eftertanke”, men har vi ubalancer i kroppen, er det også typisk omkring forårsjævndøgn, kroppens udskillelsesorganer giver os visse signaler i form af træthed, problemer med mave og tarm, astmaproblemer, hududslet, eksemudbrud m.v.

Se interview med Rikke om hvad faste er.

Dato:  29. maj – 31. maj 2020.
Pris:
kr. 3500,- (kr. 3000,- for studerende, arbejdsløse) betaling ved tilmelding inkl. overnatning i deleværelser. Tillæg for enkeltværelse pris: 500 kr.
(Depositum: kr. 2000,- fratrækkes ved afbooking).
Merkur Bank reg. 8401, konto nr. 1084 617. Husk at skriv dit fulde navn og “faste” på overførslen.
Tilmelding: Rikke Hansen tlf. 30340851, yoga@sanum.dk venligst mærk mailen “fastekursus”.
Sted: Kirsebærgården i Rørvig
Tilmelding: yoga@sanum.dk

Rikke Hansen er grundlægger af sanum.dk. “For mig er fasten en kærkommen årlig begivenhed, som er med til at hjælpe mig til få mere forståelse for mig selv. Det er for mig en pause fra hverdagen hvor jeg tør stille mig selv nøgen, over for mig selv. Fasten har en sort effekt på mig fysisk, men ikke mindst psykisk, gør det noget helt specielt for mig . Det er en unik oplevelse af lethed og nærvær at faste og et fantastisk plus til min yoga og meditationspraksis. Faste er for mig et tilvalg – en ramme hvor jeg mere intens får mulighed for at mærke og føle hvad der sker i mig.”

Program
Fasten starter 1. kursusdag om morgenen (dvs. at dit sidste måltid er dagen før kursusstart) hvor vi mødes kl. 10 på kursusstedet. Du skal være omklædt og parat kl. 11. Har du fastet før og gerne vil faste 4 eller 5 dage, så skal du starte dagen før vi mødes. Dag 2 og 3 fortsætter fasten i fællesskab til om eftermiddagen/aften. Dag 4, hvor du er hjemme, kan du starte morgenen med dit første måltid og har du valgt at faste 5 dage, så faster du denne dag hjemme.

Det anbefales kun at faste  3 dage hvis du er førstegangs fastende.

Du vil alle tre dage på kurset være fuldt beskæftiget. Den intense og effektive form for faste giver samme udbytte som efter en 10 dages vandfaste. Det der gør udrensningen så dyb er bl.a. fordi vi bruger meridianmassage i sammenhæng med organuret, træning, yoga og meditation.

Fælleskørsel: Jeg skriver ud og prøver at få noget fælleskørsel op at stå ellers er der afhentning ved nærmeste station.

Hvorfor faste?
Kroppen er den struktur vi lever vores liv igennem. Den afspejler hvad vi tænker og føler. Og omvendt, kan vi via kroppen, ændre det vi tænker og føler. Ved at oparbejde smidighed og forbedre kroppens betingelser, opnår vi større frihed og mere overskud, hvilket er det grundlæggende formål med en faste. Det er en stor ting for os mennesker at tage føden væk –

Fasten vil dels rense muskler, hud og organer helt ned på celleniveau ved at nedbryde overflødigt væv og føre affaldsstoffer ud af kroppen. Kredsløbet vil styrkes og gennemgå en “foryngelse”. Alle sanser vil blive forbedret. Muskulaturen kommer i bedre balance. Gigt og hudsygdomme kan blive reduceret, da kost og levevis har stor indflydelse på disse sygdomme. Over- og undervægtsproblemer vil også kunne mindskes, da stofskiftet/forbrændingen reguleres, (men det skal ikke være formålet med fasten).

Fasten vil psykisk betyde en afklaring af grænser og grundlæggende behov. Man konfronteres med dårlige vaner og adfærdsmønstre som holder én fastlåst.

Ved at give afkald på et af de mest basale behov for en stund, ændres kroppens funktionelle betingelser radikalt. Grænser nedbrydes, kroppen får mulighed for at komme mere på fode og man kommer ud som en styrket person.

Forløbet
Nedtrapning: Kroppen bør forberedes ordentligt på fasten ved kun at spise letfordøjelig mad i en nedtrapningsperiode på 7 dage. Denne kost er basalt set vegetarkost, samt udelukkelse af stimulanser, som alkohol, kaffe, (sort)te, sukker, etc.

Hvis det virker som en svær opgave, så husk at hele forløbet kun varer lidt over 3 uger og at store dele af jordens befolkning ernærer sig af “nedtrapningsmad” gennem hele livet.

Selve fasten
For første gangs fastende: Første faste dag er første kursus dag.
For anden gangs fastende: Første dag fastes på egen hånd. Der drikkes ca. 3 l. vand, samt ca. 1/2 l. grøntsag saft. Ens dagligdag (arbejde, sport, etc.) kan ellers forløbe normalt.

Alle tre dage på kurset arbejde vi med meridianmassage, kropsterapeutisk træning, yoga og meditation, for at styrke kroppens egen udrensning. Kursusforløbet er intensivt. Vi arbejder ca. 8 timer hver dag, hvilket gør, at vi kan følge kroppens egen udrensningsrytme meget præcist. Resultatet vil svare til en 8-10 dages vandfaste.

At arbejde i en gruppe vil virke selvforstærkende og der vil hele tiden være hjælp at hente hvis man bliver træt og modløs.

Kurset slutter på tredje dagen om eftermiddagen med opfølgning og gode råd til optrapningen.

Optrapning
Efter fasten skal kroppen stille vænnes til at spise igen. Derfor afsluttes fasten med en 7 dages optrapningsperiode, hvor kosten er som i nedtrapningen. Her vil man meget tydeligt mærke den forbedrede smagssans og man vil opdage, at ens evne til at nyde maden vil være væsentlig forandret!

Nogle kan umiddelbart have svært ved at se det “sunde i en faste”, men de færreste er klar over hvilke enorme ressourcer og mængder af affaldsstoffer vi har oplagret i vores krop. Det er værd at have i mente at fasten har eksisteret (og stadig gør) i de fleste kulturer op gennem tiden og det er der selvfølgelig en grund til!

Ved at tillade kroppen at forandre sig, tillader vi også os selv at forandre os. En forandring der vil åbne muligheden for at se og måske slippe mønstre og strukturer som er fastlåste i kroppen, såvel som i sindet. Resultatet er en øget fleksibilitet, som gør os bedre i stand til at møde livet.

Medbring
Løstsiddende træningstøj også til ude, uldsokker/hjemmesko, 2 tæpper, 2 lagner til massage og gerne et underlag (yogamåtte, skummadras, liggeunderlag) ekstra håndklæder, samt varmt tøj. Man bliver nemt kuldskær i forbindelse med en faste. Sutsko, toilet sager og ørepropper. evt. en god bog. Tag udendørs tøj med til en gåtur. Sengelinned og håndklæde.

Hvad vil det sige at udrense og faste? – og hvad nytte det?

Det der hæmmer os mennesker både fysisk og psykisk, er når noget sætter sig fast. Når noget stagnerer. Og når vi så bærer det gennem livet i fx. 20-30-40 år, bliver det en indgroet indstilling til livet. Når vi bærer på noget, der tynger os, så bruger vi vores livsenergi på at bære på denne byrde, og så begynder vi at slide os selv: Helbredet begynder at svækkes, og humøret følger med så vi mister yderliger livsenergi etc.. 

Ved at løsne det der er stagneret, ved at skabe bevægelse i noget der sidder fast, skaber vi liv.  At sætte bevægelse i noget der er stagneret, kan også gøres via tarmene. Tyktarmen er det organ der sørge for at slippe, skaffe os af med det vi ikke skal bruge, det som tynger os. Når tyktarmen er svækket resultere det i mindre bevægelse, og derved bliver det sværere for os at slippe det, vi ikke har brug for både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. 

Så en udrensning som ofte gøres for et fysisk resultat, kan sætte skub i meget mere end vi regner med – fx tanker og følelser. 

Når vi faster, giver vi kroppen mulighed for at udrenser. Fasten i sig selv er ikke udrensende, men skaber plads dertil. En pause for mad giver ikke mindst en pause hvor motoren tunes. Faste går helt ind på celleniveau, og udrenser og genopbygger og så giver fastetiden tid og plads til eftertanke. At faste kan virkelige sætte gang i noget og give os en dybde, vi sjældent kommer i kontakt med.

Jeg har i mange år lavet mange forskellige udrensninger og faster og med en moden alder (1971), 3 fødsler og hvad livet ellers har budt på, har jeg aldrig følt mig så stærk som nu. Jeg tror bla. mine mange fasteperioder er medvirkende til denne tilstand.