Hvad er kropsterapeutisk yoga?
Kropsterapeutisk Yoga giver dig viden og redskaber til at arbejde med det, der begrænser dig i dit liv – hvad enten det er af mental, følelsesmæssig eller fysisk karakter.
Kropsterapeutisk yoga er en langsom og nærværende form for yoga, der giver bevidsthed om dine bevægelser og den effekt, de har på sindet. Da yogaen samtidig er dynamisk, opbygger du også god styrke og energi.
I den kropsterapeutiske yoga bliver du blandt andet opmærksom på, hvilke følelser der er knyttet til dine forskellige kropsdele. Derudover giver kropsterapeutisk yoga dig viden og redskaber til at arbejde med det, der begrænser dig i dit liv – hvad enten det er af fysisk, mental eller følelsesmæssig karakter. Ved at arbejde med kroppen og sætte ord på de følelser, der hører til bestemte kropsdele og bevægelser (eller mangel på samme), kan du komme i kontakt med det ubevidste og måske få det op til bevidstheden, hvor det kan forløses.
Når du arbejder med sammenhængen mellem de fysiske, mentale og følelsesmæssige aspekter af yogaøvelserne, får du automatisk en større kropslig forståelse. Denne forståelse af kroppens sprog kan også gavne dig i hverdagen.
21 dages onlineforløb
På Kropsterapeutisk yogaforløb laver vi en times praksis hver dag via livestream i en lukket Facebook gruppe.
Denne praksis kombinerer kropsterapeutisk yoga, åndedrætsøvelser og meditation med en forståelse for, hvad du laver. Derfor bliver det nemmere for dig at arbejde MED din krop og din natur i stedet for at arbejde imod dig selv – på yogamåtten såvel som i livet.
Når vi gentager den kropsterapeutiske praksis vedholdende og tålmodigt i 21 dage, kan forandringerne virkelig manifestere sig og du kan opleve en markant ændring i dit energiniveau og din generelle sundhedstilstand.
Kalender
Hvis du er nysgerrig efter at finde ud af, hvad du gemmer på under dine tillærte mønstre, gamle overbevisninger og uforløste følelser, er kropsterapeutisk yoga et fantastisk redskab. Kroppen har ingen skjult agenda og vil dig altid dit bedste. Men for at forstå symptomer som stress, angst, fysiske smerter eller lignende, må du lære at forstå kroppens sprog. Derfor holder jeg jævnligt workshops, kurser, forløb og foredrag, hvor du gennem den kropsterapeutiske yoga kan lære at forbedre din generelle sundhedstilstand og dit energiniveau.
KYU® Kropsterapeutisk
Yogauddannelse
På KYU® Kropsterapeutisk Yogauddannelse deler jeg redskaber til at blive et mere helt menneske – fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og spirituelt. Derfor er uddannelsen ikke kun for dem, der vil være yogalærere. Det er en ‘dannelsesrejse’, hvor du får redskaber fra yogaen og kropsterapien til at heale dig selv. Med øvelse vil du også blive i stand til at undervise og give disse redskaber videre til andre, såfremt du ønsker det.
Den 22. september starter næste hold på 120 timers KYU® Kropsterapeutisk Yogauddannelse hos NOR:House i København. Den 16. januar 2025 tilbyder jeg i samarbejde med NAYA Academy i Nivå en udvidet version med et strejf ad Ayurveda. Og den 29. januar tilbyder jeg i samarbejde med Den Intelligente Krop i Herlev en kortere version af uddannelsen, hvor vi har ekstra fokus på Åndedræt.