Kroppen er din vej til healing.

Sanum betyder healing. Og da jeg i 2003 begyndte at arbejde med menneskelig udvikling og sundhed, var jeg ikke bevidst om, hvor præcis det navn ville blive for mit samlede virke.

Jeg hedder Rikke Hansen og jeg er ejer og grundlægger af Sanum, hvor jeg arbejder som kropsterapeut og vejleder i menneskelig udvikling og sundhed på alle plan. Jeg har i 2020 stiftet kropsterapeutisk yoga samt KYU® Kropsterapeutisk Yogauddannelse. Og uanset om udviklingen sker gennem kropsterapeutiske sessioner og behandlinger, kurser, workshops eller uddannelse, elsker jeg det, som jeg laver.

Min passion er at guide dig gennem kroppen til en forståelse af dig og din historie. Til en forståelse af dig selv fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og spirituelt. Til at se dine talenter. Og derfra til at finde din vej i livet ved brug af disse. For så  kan du rejse dig, som den du er, frem for at gå gennem livet som en udgave af dig, du er blevet pakket ind til at være.

Jeg glæder mig til at møde dig og følge dig videre på din vej.

Smil, lys og kærlighed Rikke

“Måske er det kærligheden, i det vi gør, der i virkeligheden healer os.”

— Rikke Hansen, Sanum

Min filosofi

For mig er yoga selvterapi. I yogaen kan jeg møde mig selv. Jeg kan også komme tilbage til mig selv, når jeg har ladet livets puls rive mig væk fra min essens og min vej. 

Yoga er et redskab, som guider mig i alle livets aspekter. Gennem min egenpraksis finder jeg styrke og blødhed til at være umage i alt, hvad jeg gør og laver. Det er også yogaen, der støtter mig i at være et godt menneske i alle livets henseender. Jo mere jeg praktiserer, jo mere klar bliver jeg på, hvad det vil sige at være mig, og hvad det vil sige at agere i livet.

Jeg har prøvet, studeret og øvet mig i alverdens teknikker og redskaber indenfor sundhed og selvudvikling sideløbende med yogaen. Jeg er åben for alt, bare det virker. Derudover har jeg siden 2003 mødt mange forskellige mennesker gennem mit arbejde som kropsterapeut og underviser. Jeg er konstant nysgerrig på, hvad det vil sige at være menneske. Erfaringen fra min egen praksis, mine studier og mit arbejde er samlet i én stor cirkel: menneskelig udvikling og sundhed, som når hele vejen rundt – fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og spirituelt.

Sanum Online Fællesskab

I Sanum Fællesskabet mødes vi om at forstå livet gennem kroppen.

Når vi samles i Sanum Fællesskabet kan vi dele, inspirere, lytte og lære af hinandens erfaringer om det at være menneske.

Nogle af de temaer vi kommer omkring til de månedlige online samlinger er kropsterapeutisk yoga, meditation, meridianlære, ayurveda, naturens cyklus samt stress, angst og andre følelsesmæssige ubalancer, der kan sætte sig i kroppen som fastlåsthed, smerter eller lignende.

Udover samlingerne får du adgang til yogavideoer og lydfiler med guidede meditationer, som du kan bruge i din hjemmepraksis.

Populær

månedsmedlemskab pr. person

kr. 56,25

FÆLLESSKAB &
HJEMMEPRAKSIS

månedens LIVE online samling
videoer med kropsterapeutisk yoga
lydfiler med guidede meditationer

(opsigelse: løbende måned)